1. december: Tonen på kollegiekontoret

Når man som dansker flytter til et andet land, har man meget at lære. Da jeg i sin tid flyttede til Rusland var det ikke maden, der gav mig betænkeligheder, men omgangstonen.

Sagen er den, at jeg som dansker lige skulle vænne mig til, at russerne sagde tingene som det var, på gaden, på café, på kontoret, til kunderne i banken… Jeg mindes en dag på kollegiekontoret, hvor jeg skulle betale min leje og det gik lidt langsomt med at forstå hvad den stramt udseende dame sagde. Hun begyndte derpå at råbe op, tale hurtigere, som om det var min hørelse eller min disciplin, der var noget i vejen med.Så da hun havde skræmt livet halvt af mig med sit råberi vendte hun sig om til sin kollega og kommenterede med en langsom, jævn stemmeføring: Udlændinge, idioter hele bundtet! Hvilket jeg ingen problemer havde med at forstå.Det lagde en dæmper på mit forhold til kollegiekontordamerne, der ikke fik de samme store smil som vagterne nede ved indgangen. Men det var en del af det at bo i Rusland og jeg har siden da gjort mit bedste for ikke igen at være den dumme udlænding.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s