Ljudmila og den tabte generation

Den tabte generation blev et af emnerne i mit speciale om moderne russisk historiebrug, inspireret af en ophedet diskussion med en ældre underviser på Vladimirs universitet.

Det begyndte med en diskussion om, hvorvidt den politiske ungdomsbevægelse og Putin-støtte Nashi kunne åbne en upolitisk børneafdeling og drive upolitisk velgørenhedsarbejde. Jeg brød mig ikke om denne blanding af Dansk Folkepartis Ungdom og Ungdommens Dansk Røde Kors. Det forekom mig at være en potentiel sprængfarlig blanding. Ljudmila holdt på sit: Nashi var Ruslands fremtid.

Så fortalte hun mig om 90’ernes Rusland, som vi med vestens øjne nok aldrig vil forstå. Hvad vi har set i nyhederne om Jeltsin, oligarker og mafiaskyderier beskriver kun halvdelen af det Rusland, russerne så i 1990’erne. Øget arbejdsløshed, modløse og ideologiløse lærere uden lønninger, et statssammenbrud. Og mens vi i historietimerne fokuserer på den altoverskyggende økonomiske krise, glemmer mange de små kriser, der fulgte.

Manglende bevillinger til børnehjemmene, skolerne, socialcentrene og endelig: En generation af unge, opdraget uden nogen form for ideologi, modløse, uden uddannelse, med arbejdsløse forældre. Disse unge blev stofmisbrugere, gadebørn og kriminelle. Nogle familier havde ikke overskudet til at tage sig af deres egne børn. En generation gik tabt.

Og det var Ljudmilas argument: Hellere en politisk ungdom med mål for øje, om det er kommunisme eller Putins styrede demokrati, end at tabe endnu en generation. Det havde for hende som lærer været hårdest at se.

Dette indlæg blev udgivet i Rusland, Vladimir og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s