I haven hos Nina

Det var sommer, Rusland og Vladimir. Jeg boede hos den kære bedstemor Nina og hendes søn Valentin. Aldrig har jeg lært så meget om russiske bær, planter, ukrudt og insekter som augustaftnerne i Ninas køkken. Her fortalte Nina om sin have og om turene på markedet med frugter og grønt. 

I Ninas have

Jeg levede godt hos Nina. Jeg sultede langt fra, for Nina er af samme stof som både min mormor, Kirsten Hyttemejer og Frøken Jensen (hende med kogebogen) var det. Der stod på solid kost som kartoffelmos, pølser og salat til morgenmad, suppe og brød med ost til et lille mellemmåltid inden aftensmaden: Kåldolmere med mere kål og mere salat. Til dessert bær fra Nina og Valentins havelodder. Kun brød, kød, smør og ost blev købt ved købmanden.

Bær fra haven

 Jo, der var skam visse fordele ved at være enke efter en jernbanemand. – Jernbanen gav i Sovjettiden sine folk havelodder og det blev indtil Nina og Ninas mands lille private paradis udenfor byen. Ikke helt en datja, mere et lille kolonihavehus, med møbler og et broderi på væggen.

Og der kunne jeg så lunte rundt i det lille paradis med en spand i en snor om min hals til ribs, stikkelsbær, kirsebær, brombær, solstikkelsbær og solbær. Jeg fik besked på at plukke som jeg nu bedst kunne. Med det resultat at Nina og jeg de næste to aftener lavede saft over gasblusset i køkkenet.

Ninas havehus

Dette indlæg blev udgivet i Rusland, Vladimir og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s