Ved den russiske grænse

Det er ikke altid lige let at komme ind i Rusland. Mens jeg ikke har en politisk fortid og aldrig har haft problemer med at få visum, så er det alligevel ikke alle grænser, der er lige åbne for en ung kvindelig russiskstuderende.

Jeg var blevet advarret af en veninde om at passe på med at rejse over grænserne som ene pige i Østeuropa, ikke fordi det som sådan var mere farligt, men fordi en ung pige, der rejser alene og som taler russisk, lugter af menneskehandel og derfor bliver afhørt noget grundigere. For hende var det helt galt med et skotskklingende navn, et fransk pas, fødested Canada, id fra et tredje land og så talte hun mere end fem sprog…

Jeg fik det første gang af føle på grænsen mellem Narva (EST) og Ivangorod (RUS). En kvinde, der rejser alene. Hun taler russisk, men har et dansk pas, med et russisk visum udstedt i Estland, estisk ID.

  • Grænsevagten så på mig: Hvad skal du i Moskva?
  • Louise: Jeg skal besøge en kinesisk veninde, som jeg læste med i Sankt Petersborg.
  • Grænsevagten: Og hvor kommer du fra nu?
  • Louise: Fra Estland, jeg bor i Estland.
  • Grænsevagten: Hvad laver du der? 
  • Louise: Jeg er udsendt af det danske uddannelsesministerium og EU til at undervise i  dansk kultur, dansk og engelsk på et russisk gymnasium i Tallinn.
  • Grænsevagten: …

Så havde han sjovt nok ikke flere spørgsmål, sikkert fordi min historie var så langt ude, at den måtte være sand.

Dette indlæg blev udgivet i Estland, Ivangorod, Narva, Rusland og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s