Kompott

Kohvik Kompott er en cafe ikke langt fra Tallinns centrum. Hvis man står af på sporvognsstoppestedet overfor Tallinna Ülikool, så er man der. Inde i det gule hus, oppe på 1. sal ligger en lille hip café, som udlændingene sjældent finder frem til i jagten på middelalderoplevelser inde i Vanalinn.

Et skilt over disken garanterer de spisende, at maden kommer, når den kommer, for køkkenet ejer hverken fryser eller mikroovn. Nogle gange løber de tør for ris, andre gange for kål. Men ligemeget hvad man bestiller, så er alt til en hver tid hjemmelavet.

Interiøret er designet af estiske kunstnere og har et moderne rustikt udseende med plads til både vilde farver og de hyggelige glas med hjemmelavet frugtkompot. Der er plads til borde lavet af gamle symaskiner og en lampe lavet af et rivejern. På væggen hænger et ur, hvor gafler og skeer fortæller dig, hvordan tiden går.

Bestil en fisk, en sibirisk lasagne, en omgang gullash – det hele er lækkert og du vil ikke fortryde det. Og når man først er blevet træt af gourmet og ægte estisk mad, så er det rart med noget jordnært, som man finder det i et almindeligt estisk køkken på en hverdag.

Så skal du bare vælge den rette dag. Måske den dag, den lokale belgiske strikkeklub holder møde, eller den dag en mystisk mand i stort frakke og tophat læser estiske kunsteventyr op? – Man ved aldrig, hvad aftenen kan byde på.

Dette indlæg blev udgivet i Estland, Tallinn og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s