Hvad mor ikke ved

Første uge på russiskstudiet 2006:

“I skal bare være opmærksomme på, at der hvert år i Moskva og Sankt Petersborg bliver slået 24 udlændinge ihjel. To om måneden!”

Der var ofte blodpletter på fortovet nede ved den lokale metrostation, da jeg læste i Sank Petersborg.

En antiracist blev stukket ihjel bag vores stamcafé i Sankt Petersborg. Det var samme café, hvor vi mødte en mand, der var lidt for interesseret i vores pas. Det var første gang jeg bad en russisk mand om at skride ad helvede til.

Jeg blev frarådet at bruge vkontakte (russisk facebook) af en russisk-dansk bruger, der senere fandt sin lille danske landsby lidt for godt beskrevet på en russisk side.

En kinesisk pige banket halvt ihjel ved vores lokale hypermarked i Sankt Petersborg på Hitlers fødselsdag.

Da jeg boede i Tallinn første gang, kørte jeg tit med pirattaxa.

Jeg har været ude at gå på isen på Finlandsbugten – den gav sig lidt en gang imellem.

En morgen lå der en stor blodoøl foran vores kollegium i Sankt Petersborg. Den blev vasket væk 14 dage senere. Jeg turde aldrig rigtig tage et billede.

Anden gang i Tallinn boede jeg ikke langt fra Tallinns sprøjtecentral. En aften så jeg en mand ligge i en kælderfordybning, men da hans ven stod og holdt hans blodige hoved op fra asfalten, gik jeg ud fra, at jeg nok ikke burde gå nærmere de to junkier.

Den russiske bedstemor kunne ikke sove om natten, hvis jeg blev ude længere end til klokken 22:00 af bar bekymring.

Jeg har for det meste ambassadens nummer tastet ind på min mobil, når jeg er i Rusland. – Better safe than sorry.

Jeg har standset et tyveri af indsamlingspenge i et indkøbscenter ved at råbe højt. – Men så glemte jeg at blive for at afgive anklager. De tre fjortenårige drenge blev snuppet med lommerne fulde og jeg sendte politiet i Tallinn en mail samme eftermiddag.

Jeg har overværet tre tasketyverier i Rusland uden at være i stand til at gøre noget.

Det værste er at blive truet på et estisk bar for at være en **cking udlænding, der ikke kan tale estisk, men samtidigt vide, at man kan.

Lige slemt er det at overvære en estisk patriots hadetale mod russere i en tætpakket sporvogn, når man selv står med en russisk bog.

Ingen bør drikke Valli Baars specialdrink…

Dette indlæg blev udgivet i Estland, Moskva, Rusland, Skt. Petersborg, Tallinn, Vladimir og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s