Ansigt til ansigt med sovjettidens mest berygtede og mest berømte – Grutos Parkas i det sydlige Litauen, tæt på den hviderussiske grænse, byder på lidt af hvert.
De baltiske lande fik hurtigt efter deres frihed i 1991 hevet de fleste sovjetminder ned. Måske for at straffe mindet om sovjettiden. Måske gjorde de det, for at de kunne komme videre med deres nye liv. Alligevel har fortiden ikke sluppet sit tag i balterne. Tilbage i 1991 var der en smart forretningsmand i det sydlige Litauen, der tog imod alle de tidligere monumenter og lovede at fjerne dem, hvis man blot lod ham få dem.
Og så skete det, som det ofte sker, tiden gik og monumenterne blev glemt, for siden at være savnet i historieundervisningen. Hvordan kan man forklare Sovjet og tiden i Sovjet uden de bombastiske monumenter, der råbte sejr, styrke og magt til alle og enhver? Nu er Litauens gamle monumenter endt i Grutos Parkas på udstilling og skoler og andre betaler nu for at komme ind og få et blik af den glemte historie.
Jeg var der selv i 2011 på tur med min litauiske venindes far og han fortalte om høj som lav i den Litauiske sovjet. Han lo let, når jeg tog endnu et billede af en statue og vi lo sammen, når vi så atter en Lenin. Sjovt så latterligt det hele synes, når man ser så mange Lenin’er på samme sted. Jeg kunne ikke helt gennemskue, om litauerne selv kan le af deres tid under Sovjet. Men Grutos Parkas er måske et sted, hvor man kan grine og græde.
Grutos Parkas, de forfalde kristne monumenter...
