En russisk skæbne: Faina Gregorijevna Ranevskaja

Faina Ranevskaja, født Feldman, blev født i 1896 i det Russiske Imperium og gik hen og blev en yderst populær skuespillerinde i Sovjetunionen og levede som feteret stjerne til sin død i 1984. Hun har fået flere priser af skuespillerforbundene i Sovjetunionen og kom i 1992 på listen over de ti mest kendte skuespillerinder i det tyvende århundrede i den russisktalende verden. Hun var kendt som en karakterfast kvinde, der sagde hvad hun mente og hun var bestemt ikke uden humor.

Her i 2012 er der på russisk udkommet en lille bog med anekdoter, citater og fortællinger om Faina. De forstås bedst af et russisk publikum, men humoren er, som altid, international. Jeg har her oversat nogle af anekdoterne.

-‘*-*’-

Det fortælles, at en gang Faina Gregorijevna gik ned af gaden, snublede hun og faldt. En fremmed mand kom hen til hende.

– Giv mig en hånd – bad Faina Gregorijevna – artister kan ikke sådan ligge på gaden.

-‘*-*’-

En gang kom Faina Gregorijevnas barnebarn på besøg for at præsentere hende for sin tilkårende.
– Faina Gregorijevna, dette er Katja. Hun laver fremragende mad, hun elsker at bage kage og forstår at gøre rent helt ned i krogene.
– Vidunderligt, min dreng! 30 rubler om måneden, så kan hun komme forbi tirsdage og fredage.

-‘*-*’-

Faina Ranevskaja om livet: …livet går videre, det bliver ikke hængende som en anden sur nabo!

-‘*-*’-

Faina Ranevskaja om optimisme: Optimisme er blot en mangel på informationer.

-‘*-*’-

Faina Ranevskaja om retstavning: Skrivefejl i et brev er som en plet på en hvid bluse.

-‘*-*’-

Faina Ranevskaja om rigdom: Jeg har aldrig rigtigt forstået det – folk skammer sig over fattigdom, men ikke over rigdom.

-‘*-*’-

– Er De ikke jøde?

– Nej da! Jeg har bare et intelligent ansigt…

-‘*-*’-

En af Faina Ranevskajas nære bekendte fortalte Ranevskaja:
– Jeg var gæst hos X i går og sang for dem i to timer.

Ranevskaja svarede:
– Sådan skal de have det! Jeg kan heller ikke fordrage dem!

-‘*-*’-

Under krigen manglede der mange produkter og deriblandt også æg. Derfor opmuntede staten sovjetborgerne til at købe æggeerstatning og fortalte dem, at det var sundere end rigtige æg.
     Da krigen så var ovre, var der atter æg at få, og Ranevskaja læste nu en artikel om, at rigtige æg var sundere end erstatningsproduktet:
– Tillykke mine kære! De har rehabiliteret æggene!

-‘*-*’-

Alle de unge artister deltog i et møde om den marxistisk-leninske filosofi.
En dag spurgte læreren: – Hvad er nationalt i sin form og fuldkommet i sit væsen?
– Det er et ølkrus med vodka – svarede Faina Ranevskaja.

-‘*-*’-

En gang, da hun allerede var fyldt de 70, besluttede Ranevskaja ganske uventet, at hun ville søge om medlemsskab i Kommunistpartiet.
– Hvorfor? – Undrede man sig blandt de, der kendte hendes forhold til den organisation.
– Det er jeg nødt til. Her i mine sidste år må jeg simpelthen vide, hvad Vera Maretskaja siger om mig til partimøderne.

Dette indlæg blev udgivet i Sovjetunionen og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar