Vladimir Centralen

I 2009 besøgte jeg Vladimir Centralen, Vladimirs berygtede fængsel. Det var lykkedes min russiskunderviser at skaffe en lille gruppe af vesteuropæiske elever og en russisk studerende adgang til fængslet og det lille fængselsmuseum indenfor de høje mure. Ved indgangen afleverede vi vores mobiler, kameraer, vores pas og tasker til nogle lidet smilende vagter. Tal ikke til fangerne. Se ikke fangerne i øjnene. Gå ikke hen mod fangerne. Følg jeres guide. Der var ingen tvivl om, at de mente det.

En pensioneret fængselsbetjent tog os med ind i fængslet, viste os en typisk celle, pegede på køkkenet, hvor fangerne selv var med til at lave deres mad. Han pegede op på taget, hvor de værste forbrydere fik lov at gå tur i en indhegning. Alt imens fortalte han om Ruslands sikreste fængsel. Her i Vladimir havde der ifølge vores pensionerede fængselsbetjent aldrig været en vellykket fangeflugt. Her holdt de fast på de værste af de værste af Ruslands voldtægtsmænd, massemordere og voldsmænd.

Fængselsmuseet var en samling af beretninger om berømte tidligere indsatte, fangernes historier og deres ejendele. En fange havde fremstillet skakbrikker af gennemtygget brødmasse, hvorefter han havde malet brikkerne som fanger og fængselsbetjente. En montre holdt et lille udvalg af genstande, som fangerne havde slugt gennem tiden i et desperat håb om at havne på sygestuen: Glasstumper, pigtråd, knive og gafler. Hvor meget det havde hjulpet dem, sagde vores guide intet om.

Da vores guide var kommet til vejs ende ville han lige vide, hvor den lille gruppe studerende kom fra og han slog en stor latter op, da han hørte, at vi kom fra Danmark og Østrig: I ved ikke, hvad I skal gøre med vores drenge! I giver dem god mad og tv! Nej, stribede fangedragter, hårdt arbejde, suppe, brød og vand – det var hans løsning på kriminalitet. Tilbage stod en flok tavse danskere og østrigere.

Suppe brød og vand. - Er det virkelig løsningen på al kriminalitet?

Suppe brød og vand. – Er det virkelig løsningen på al kriminalitet?

Udenfor fængslet, da vi alle stod med en bid rugbrød fra fængslets interne bageri, spurgte en af de studerende til fangerne. Hvor havde de været? Han havde ikke bemærket de tavse grå figurer i stribede dragter, der havde luget ud i gårdshaven og som altid havde holdt sig på 20 meters afstand af den lille gruppe turister. De eksisterede næsten ikke.

Da jeg kom hjem til Nina og Valentin ville de begge høre, hvad jeg havde oplevet. De var selv overbeviste om, at de aldrig ville kunne komme derind som turister. Det var ikke lige sådan noget man bare kunne som russisk statsborger.

I ved ikke, hvad I skal gøre med vores drenge!

Vladimir Centralen

Vladimir Centralen

Mere: Den russiske sanger Mikhail Krug har fremført en berømte sang om Vladimir Centralen, Владимирский Централ. Der er ligeledes udkommet en film af samme navn i 2005.

Vladimir fængsel blev opført under Katarina den Store II og har, siden dets begyndelse, huset mange revolutionære tænkere og aktivister, politiske terrorister, japanske officerer, nazi officerer, politikere fra oprørske sovjetstater og andre som gennem tiden er blevet dømt fjender af staten.

Dette indlæg blev udgivet i Rusland, Vladimir og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s