Socialistvenner

Det var en eftermiddag midt under en valgobservation og jeg var havnet med en dansker og to hviderussere på Valli Baar for at finde Tallinns billigste (og værste) kaffe, inden vi skulle finde det næste valgsted. En fuld ester kom hen til mig og spurgte på russisk: ‘Hvem er den bedste kommunist?’ Jeg svarede afvigende, for det var ikke en diskussion, jeg ville være en del af på en af Tallinns mest estisk-patriotiske barer. Hvordan slipper man lige ud af den?


Den fulde ester fortsatte med at spørge til navnet på den bedste kommunist og jeg blev ved med at afvige. Da kom min hviderussiske observatør-kollega mig til hjælp: ‘Generer den herre dig?’ – hvortil jeg måtte svare, at esteren såmænd bare ville vide hvem den bedste kommunist var.

Hviderusseren fnyste og sagde koldt ‘Zjirinovskij’ (lederen af det største russiske kommunistparti, red.). Han var tydeligvis heller ikke glad for denne diskussion. Esteren grinte over hele ansigtet og rakte hånden frem: ‘Det gi’r jeg hånd på!’ – Hvortil hviderusseren så på hånden, lagde armene over kors og med foragt i stemmen gjorde det klart for den storgrinende ester, at han ikke gav hånd med kommunister.

Krisen blev afværget, da esteren brød ud i et endnu større smil og gjorde opmærksom på, at han skam ikke var kommunist, men socialist. – Hvortil min galante hviderusser brød ud i latter, gav esteren hånden som den socialistiske kammerat han var.

Det tog dem ikke mere  end fem minutter at finde ud af, at de begge var opvokset i den samme region i Hviderusland, hvorefter de slog over i dialekt og jeg stod måbende tilbage uden at fatte et ord af, hvad der foregik.

Dette indlæg blev udgivet i Estland, Hviderusland, Sovjetunionen, Tallinn og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s