Pilgrimsrejsen til fiskedammen

Det var Ljudmila, der i sommeren 2009 fandt ud af, at jeg interesserede mig for russiske kirker. Hun hev mig så med ned på det lokale pilgrimsbureau (паломническая служба), hvor hun halp mig med at købe en billet på deres rundtur til Pereslavl-Zalesskijs klostre.

På selve dagen mødte jeg så op foran en af Vladimirs mange kirker, i en nederdel lånt af babusjka Nina og med en solid madpakke, lavet af babusjka Nina. – Jo, jeg manglede intet. Rundt omkring mig stod en flok pilgrimme, fortrinsvis kvinder over 50, som alle skulle med ud på denne pilgrimsrejse. Jeg holdt mig pænt i baggrunden, men blev alligevel hurtigt spottet af præsten, der skulle guide turen. Om jeg var udlændingen? – Han var nemlig blevet bedt om at holde øje med mig på turen, så jeg ikke blev væk og ville lige tilføje, at jeg endelig måtte sige til, hvis jeg ville have noget forklaret.

Og så rejste vi ellers afsted, en lige lovlig munter flok på klosterrundfart i Pereslavl og omegn. Vi gjorde flere stop på vejen foran klostre, der alle var kendte for deres mirakel-ikoner og for deres historie. Ved samtlige stop steg flokken af kvinder ud af bussen, gik ind i kirken, bedte foran det vigtigste ikon, købte lidt souvenirs og betalte for at få deres families navne læst op i præsternes bønner. (listerne havde de skrevet hjemmefra). Jeg fulgte efter og så mig omkring, købte souvenirs og tog billeder af alle de løgkupler, jeg kunne finde.

Ikke to klostre var ens, alle var smukke og jeg nød at bemærke de små detaljer: Et kloster gav kattekillinger bort, i et andet kloster solgte de nogle lækre kålpirogger, den flotte BMV ude foran og damen, der med tårer i øjnene satte sig på en bænk sammen med en nonne. Hvert sted var der noget nyt at bemærke og noget nyt, der kunne forundre. Alligevel blev det i Hellig-Nikolskij Klostret, at vores præst nær havde mistet hele sit hold af pilgrimme.

IMG_4471 - копия

Foran klosterets klokketårn var en dam, i hvilken klokketårnet spejlede sig så smukt. I dammen svømmede der nogle store gule og rødlige guldfisk rundt. Her var kirkebesøget hurtigt overstået og snart stod samtlige pilgrimme foran fiskedammen og beundrede fiskene og der blev de stående indtil præsten kom løbende for at hente sin flok.

Præsten var ikke uden humor, så da han takkede af  Han afsluttede således turen rundt blandt kirker og klostre i Pereslavl med ordene: “Nu vil I alle tage hjem og vil sikkert huske fiskene i Nikole-Klosteret,” – Hvortil hele flokken af pilgrimme begyndte at nikke og småmumle om de flotte fisk. “- men prøv også at huske klostrene, og hvorfor I tog af sted.” Her lo vi alle en lille smule og præsten sukkede sikkert over de tabte sjæle, der lod sig lede på afveje af nogle pæne fisk.

De flotte fisk

De flotte fisk tog hele opmærksomheden.

Dette indlæg blev udgivet i Pereslavl, Rusland og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s