Misjki og Mandsmod

Misjki – det russiske ord for kælebjørn. Men det er også en semipolitisk børneorganisation knyttet til kræfterne bag Putin. Da jeg i sin tid beskæftigede mig med Nasji var Misjki noget nyt.

„En time i mandsmod”[1] kaldte Nasji den første egentlige Misjki-aktion i februar 2010. Aktionen fandt sted foran den estiske ambassade i Moskva, hvor tyve børn fra organisationen Miški af deres førere lærte om, hvordan Estland i 1944 var blevet befriet af sovjetiske soldater. Børnene fik lov at male et banner med Bronzesoldaten på og de, der ikke ville male, kunne sætte sig sammen med Nasjis medbragte krigsveteran og lytte til historier om helte og heltegerninger fra Den Store Fædrelandskrig, om befrielsen af Europa og om Bronzesoldaten. Misjki-lederen Julija Zimova udtalte til Kommersant’s journalist, at sådanne aktioner var nødvendige for at børnene selv kunne lære om godt og ondt. Journalisten, Jekaterina Savina, anførte, at hun betvivlede, at børnene forstod, hvad det hele handlede om. Oppositionen var heller ikke så interesseret i, hvad børnene fik ud af aktionen, men anklagede bevægelsen for at bruge børnene til politiske formål og til at lægge pres på Estlands ambassadør.[2]

 

[1] Урок мужества, Kommersant, Savina 11.02.08

[2] Savina 11.02.08

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s