Mødet med legenden Yarets

Lidet vidste jeg, da jeg sagde farvel til Yarets, at jeg skulle komme til at følge ham de næste på internettet. Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg havde mødt en legende.

Jeg mødte Yarets i efteråret 2009 på pladsen foran Brandenburger Tor og jeg henter stadig mindet frem en gang i mellem. Jeg var på ferie med min mor og mens hun tog billeder af alt og intet stod jeg og lod blikket flakke rundt. Midt på Brandenburger Tor Platz fik jeg øje på en motorcykel, der var overtegnet med stedbetegnelser. Jeg kunne se, at motorcyklisten var startet i Minsk og fandt mit mod frem, gik hen til ham og spurgte på mit lidt rustne russiske, hvor han nu skulle hen.

Han kiggede på mig og begyndte så med nogle vilde armbevægelser og mit mod svandt. Måske havde jeg sagt noget forkert? Måske ville han ikke snakke med mig. Men så fandt han en seddel frem, hvor der stod, at han var døv og at det var hans mål at blive den første døve, der havde rejst Verden rundt på motorcykel helt alene. Jeg fandt en blok frem og vi begyndte at skrive lidt frem og tilbage. Han gav mig sin hjemmeside www.yarets.com og bad mig om at kontakte hans sønner, så de vidste, hvor han var. Jeg stak ham også 5 EUR til benzinen og ønskede ham fortsat god tur.

1913531_164935271842_4175490_n

Yarets og jeg ved Brandenburger Tor.

Nu sker der jo meget, når man er på ferie og jeg kommer tit hjem med papirer og hjemmesider, men får sjældent gjort noget ved det. Ikke desto mindre kom jeg ind på Yarets’ hjemmeside og kunne der læse om hans rejse igennem verden. Rejsen begyndte tilbage i Sovjetunionen i 1967, da Vladimir A. Yarets ville tage kørekort.

De sovjetiske myndigheder nægtede at udstede et kørekort til en døvstum og man skulle tro, at det ville blive enden på den døve mands drømme. Men Yarets købte en gammel motorcykel og kørte af sted. Det lykkedes Yarets at besøge alle sovjetstaterne, inden han atter vendte hjem til den Hviderussiske Sovjet og nu med et overstemplet pas bad om at få den der udstedelse af kørekort til genovervejelse. – Han fik sit kørekort.

Efter Sovjetunionens fald satte Yarets sig i 2000 et nyt mål: At blive den første døve, der rejste Verden rundt på motorcykel. Han nåede i mål i 2011 efter en tur på 380.000 km. Han kom ud for et uheld i USA, men et lille landsbysamfund adopterede den ældre hviderusser og fik ham på benene og motorcyklen igen.

På hans hjemmeside skrev tilfældige fremmede fra nær og fjern om, hvor de havde mødt ham og om, hvordan han havde det, så hans familie kunne følge med.

“Vladimir arrived at 5.00 pm, he drove from perpignan to Marseille in 5 hours.
340 kms !” – Margot auberge de Marseille

Andre gange skrev de hilsener til den mand de, ligesom jeg, havde mødt på en tilfældig plads, et sted i en by, et sted i Verden. Nu hænger hans autograf på mit køleskab.

Dette indlæg blev udgivet i Estland, Hviderusland, Letland, Litauen, Rusland, Sovjetunionen og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s